5 ting jeg ville ønske jeg vidste før jeg startede min fitnessrejse

0
138
Pige der træner mavebøjninger

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Jeg var ikke særlig oplyst, om særligt mange ting inden for fitness, da jeg først bestemte mig at starte i fitness. Jeg vidste ikke hvilke uskrevne regler, der var i et fitnesscenter. Jeg vidste ikke, hvilke øvelser der var gode til forskellige muskelgrupper. Og jeg vidste ikke hvilke øvelser, der potentielt kunne være skadelige, hvis man gjorde dem forkert.

Disse ting lærte man dog hurtigt når først man kom afsted. Og så synes man ellers at det bare kørte. Men det viste sig, at der var flere ting – på mere personligt plan – som jeg heller ikke vidste.

1)    Ikke alle er forstående

Oftest er folk forstående, når man siger, at man prøver at tabe sig, eller man gerne vil i fitness. Men jeg fandt ud af, at dette ikke altid er tilfældet. Det var ikke altid, at folk kunne forstå, hvis man sagde ”nej tak” til et stykke kage. Jeg har sågar prøvet at få dårlig samvittighed, fordi en person så skuffet ud, fordi man helst ikke ville spise usundt. Det er ikke alle, der altid kan forstå det. For selvfølgelig er det ikke det éne stykke kage, der ødelægger din krop. Men hvis det éne stykke kage skal spises hver eneste dag, så begynder det at blive problematisk. Og når man prøver at danne sig en ny vane: ikke at spise unødvendigt sukker, da så er det vigtigt at holde sig fra det.

Og dette punkt leder mig videre til det næste:

2)    Du bliver ikke tyk af at spise én kage

For der vil selvfølgelig være nogle anledninger, hvor man ikke kan sige nej til noget usundt eller sødt. Der vil også være tider, hvor jeg ikke GIDER at sige nej. Jeg kommer fx aldrig til at droppe ris a la mande og konfekt juleaften. Og fordi man spiser et stykke kage en enkelt aften, så betyder det ikke, at hele projekt ”bliv fit og lev sundt” er ødelagt.

Det gælder om at lave det til en vane. Først når det er blevet dig en vane ikke at spise slik, så kan man godt være bekendt at tage et lille stykke kage en aften.

3)    Ikke tænk på andre i fitness

Da jeg startede med at gå i fitness var jeg vildt bekymret for hvordan jeg så ud, og om andre kiggede mærkeligt og dømmende på mig. Jeg var sikker på, at når jeg trådte ind i et fitnesscenter, så kunne ALLE se, at jeg ikke var vant til at være der. At jeg var nybegynder. Og jeg var sikker på, at alle kiggede dømmende på min krop. Men det gør de altså ikke. Oftest holder folk sig til dem selv og fokusere på deres egen træning.

Og selvfølgelig vil der altid være nogle nedern typer, som sikkert dømmer dig. Men ærligt talt: sådan nogle nedern typer er ikke det værd. Lad dem være og tænk på, at det er for DIG, det er for DIN skyld, at du er taget afsted.

4)    Find noget fitnesstøj du føler dig tilpas i

Med hensyn til selvtilliden i fitnesscentret: det er så vigtigt, at du føler dig tryg og tilpas. Særligt hvis fitnesscentret er et sted du har tænkt dig at skulle komme i ofte.

Da jeg startede havde jeg det vildt dårligt, fordi tøjet, jeg havde på, markerede alle små fejl ved min krop. Jeg gik senere ud og fandt noget tøj, der fik mig til at se meget bedre ud. Og så steg motivationen til fitness også, fordi man havde fået sig et nyt flot sæt fitnesstøj!

5)    At være fit og sund handler også om mad

Ja det lyder sku meget basalt, men det er rigtigt. Det er altid godt at træne – din krop vil takke dig så meget for det i længden! Men hvis du går hjem og spiser 5 othellolagkager bagefter, bare fordi du har været en halv time på løbebånd… Ja, hvad er så pointen?

At blive sund og få en fit krop handler i høj grad om at lave god sund mad. Internettet er prop fyldt med sunde opskrifter som endda smager fantastisk. Igen handler det om at danne sig en ny vane. Når først det er blevet en vane at spise sundt, så har man ofte mere lyst til en sund snack frem for en sukkerfyldt snack.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here